Den altid sjove og stemningsopløftende festleg
Beer Pong er alle tider festleg, når privatfesten skal op i gear. Og alle kan være med. Man kan selv tilpasse den efter, hvor meget man vil drikke, og om/hvor hurtigt man vil blive fuld. Spillet går kort fortalt ud på, at få modstanderholdet til at drikke øl. Legen garanterer at ingen keder sig til festen. Hvis man ikke vil være med, er det lige så sjovt at se på, eller at være dommer og uddele strafshots til udøverne. et bord til beer pong
Reglerne
Der findes mange forskellige spilleregler når det kommer til Beer Pong. Hver omgangskreds har ofte udviklet de regler, som de selv synes er sjovest at spille med. Det er dog småting der er anderledes, for i det store hele, kan man ikke lave meget om. To hold bestående af hver to personer, står for hver sin bordende af et bord. Hvis man går rigtig meget op i det, kan man købe et Beer pong bord, som har de helt officielle mål. For hver bordende står 6 Red Cups eller almindelige plastik-ølkrus. I dem er der fyldt ca. 2 øl i alt. Ved hjælp ar t bordtennisbolde skal man forsøge at ramme i modstandernes Red Cups eller krus. Modstanderne skal så drikke indholdet af de krus der er blevet ramt. Hvis man rammer begge bolde i samme kop, skal modstanderen drikke indholdet af tre kopper. Rammer begge spillere på holdet, får de boldene tilbage og må skyde igen. Hvis ingen af dem, eller kun den ene, rammer, går turen til modstanderholdet. Vinderen er det hold, som først får ramt alle modstanderens kopper. Modstanderen skal så – udover selvfølgelig at tømme indholdet i de ramte krus – også tømme modstanderens resterende krus. For at undgå at der spildes øl ud over Beer pong bord og gulv, kan det anbefales at fylde vand i kopperne, og så drikke den påkrævede mængde øl af en flaske eller et glas man har stående ved siden af.