Sig farvel til vintersjap og goddag til sommersol
Danmark er dejlig, når vejret er godt, men desværre byder den danske vinter på flere dage med gråvejr og regn, end på frostklare dage eller hyggeligt snevejr. Det kan også ofte føles som om at vinteren bare bliver ved og ved, og det kan virkelig tære på humøret. De mørke dage og manglen på sollys, kan ligefrem føre til decideret vinterdepression.
Den bedste kur imod vinternedture og snue er tropisk sol og varme. Så når den grå hverdag i Danmark bliver for meget, er det en god ide at pakke kufferterne og tage sydpå. Alternativt kan man tage øst over og holde vinterferie i Thailand. Der kan man rigtig få koblet af fra hverdagen, imens man får sig en god portion lys og varme, som man kan tære på, når man atter returnerer til den danske vinter.